søndag den 27. februar 2011

Lørdag aften i billeder.

I går aftes var jeg ude at spise sammen med de gamle på det hotel, hvor vi også fejrede deres sølvbryllup tilbage i november måned. Der var stort ta' selv bord, først med en masse lækre fiskeanretninger, senere steg, alverdens forskellige kartofler og tarteletter (det fik jeg dog ikke lige taget et billede af, men jeg kan fortælle at det smagte himmelsk!).

Der var naturligvis rigtig mange mennesker, for det var et virkelig billigt arrangement, så MGP fik altså kamp til stregen. Det var dog noget af en overraskelse for mig, at der rent faktisk var mange mennesker til Ta' selv bord, men det var virkelig hyggeligt. Aftenens mest morsomme indslag var, da rigtig mange af de fremmødte rejste sig og skrålede løs sammen med to-mands-bandet på en eller anden drikkevise! Bandet havde leveret ganske god musik hele aftenen, men da drikkevisen kom, fik det de fleste op af stolene (jeg har aldrig set granvoksne mennesker være så pjattede!) og så skrålede de alle af fulde hals!

Før desserten skulle vi alle synge en sang (den på billedet), men jeg kendte den ikke (hvilket nok var en smule pinligt, når nu man sad blandt så mange mennesker fra lokalområdet). Det gode ved fællessangen var dog, at der blev sat dessert frem mens forsamlingen atter skrålede af fuld hals, og det var et virkelig fantastisk dessertbord, med alt hvad mit lille chokoladehjerte kunne begære! ;)

Mine favoritter var helt klart disse to fine, små desserter, men jeg smagte også en masse andet lækkert - dog var jeg for lækkersulten til, at få taget et billede før jeg gik i krig.


Og så dette tidspunkt af aftenen har jeg altså fået en hel del vin, så der blev taget en masse forskellige billeder (nogle mindre gode end andre), men jeg havde det morsomt (husk på, at jeg var af sted sammen med de gamle, og man har kun det sjov man selv laver i deres selskab (f#ck hvor det altså sucks at være 30 in spe og tage i by med de gamle på en lørdag aften....)).

Dette billede er med nogle elefanter på en line med jorden i baggrunden (jeg tror i hvert fald nok, at det skal forestille jorden).

"Skal du ikke også have et billede af den?" spurgte min Mor, og når nu jeg var i gang så....

 Et lys på et bord, tre spisende mennesker....

Mig med de ledeste psyko-øjne! (f#ck hvor jeg hader røde øjne på billeder).

Endnu et billede (jeg tror nok at jeg sad og tænkte, at det kunne jeg da selv male..... Vi får at se!)

Ingen kommentarer: