tirsdag den 22. februar 2011

Muffins med .... øhm kanel?

 Æg, sukker og vanillesukker piskes og piskes...

 Smørret smeltes....

 Mel, bagepulver og kanel....

 Chokoladen hakkes groft....

 Chokoladen og hakkede hasselnødder....

 Den færdige dejmasse...

 Der bages...

 Det færdige resultat.....

 Og de er næsten ikke faldet helt ud (jeg ønsker mig en siliconeform til muffins!!!!)

Opskriften er fundet i dette tillæg til FamilieJournalen.

Min Mor læser Familie Journalen hver uge, og i denne uge var der en lille opskriftsbog med. Den havde min Mor efterladt på spisebordet i køkkenet, og så skulle jeg jo lige se hvad det var. Jeg fandt en opskrift med bananmuffins, så dem kunne jeg da bage, hvis det var det min Mor ville have siden hun havde efterladt den bog på bordet.

Jeg gik ned for at handle ind til det, og det var MotherF#ckerkoldt at gå udenfor! Men jeg fik handlet, og så kastede jeg mig over min Mors fine, fine røremaskine og gik i gang. Desværre er det sådan, at min Bonusfar ikke er så vild med banan i kage o.l. så jeg valgte at droppe bananerne, og så komme nødder i i stedet for. Men dejen så lækker ud og smagte også ganske udmærket (jeg smagte på den, også selvom jeg havde købt almindelige æg).
Min Mor havde en hel pakke med muffinsforme i skuffen tilbage fra dengang jeg bagte muffins til Brormands svendegilde, og de er slet ikke så tossede at bage muffins i. De flyder ikke nær så meget ud, som de virkelig papirstynde forme, som min Mor også har en hel pakke af. Men helt ærlig - Jeg vil altså virkelig gerne have en siliconeform til muffins (eller CupCakes eller hvad man nu kalder dem).
Nå, men kagerne blev bagt, og afkølet, og så var det tid til, at smide en ribbenssteg i ovnen (men det er en helt anden snak). Da jeg sad og lavede min perlehalskæde færdig, kom min Mor og satte en tallerken med en muffins lige foran mig, fordi hun syntes vi skulle have kage nu. Så vi spiste muffins. Og jeg kunne faktisk godt li smagen af kanel, som nok er en hel del mere tydelig end hvis der havde været banan i. Min Mor syntes at de smagte godt, selvom hun manglede smagen af banan, og min Bonusfar syntes at de var noget tørre i det. Så synes man også, at man har gjort noget særligt, når nu man har bagt fine, fine kanelmuffins....

Ingen kommentarer: