tirsdag den 9. august 2011

Jeg har verdens sejeste (og mest stinkende rige) Brormand!

Brormand var jo så sød at give mig internet i et halvt år i fødselsdagsgave, men det var åbenbart slet ikke nok - i følge Brormand og Svigerinde. Brormand og Svigerinde har studeret min ønskeliste grundigt, og wupti - så købte de da lige et par Reebok EasyTone sko til mig!!! Det er alt ikke så ringe, at runde et skarpt hjørne! ;D Jeg skal dog lige prøve skoene et nummer mindre, for de virker en anelse for store, men det er jo hurtigt gjort. Og hold.nu.kæft hvor jeg glæder mig til, at tage dem i brug!

Brormand og Svigerinde købte denne nøglering med Æsel til mig fra deres hund, og den passer jo fint til min nattrøje, som jeg også har fået af Brormand og Svigerinde - en trøje de købte, da de var i USA i vinters.

Næste gang jeg ser Brormand og Svigerinde er to blevet til tre. Det er altså lidt spøjst at tænke på, at den møgirriterende snotunger, som altid rendte lige i hælene på mig, da vi var små, pludselig er blevet voksen og følsom og skal være far....!

Ingen kommentarer: