onsdag den 18. april 2012

Dyt! Dyt! Her kommer jeg!


Så bliver man smidt ind bag rattet i en Alfa Romeo, med beskeden om, at køre til Harboøre. Til det skal det lige siges, at jeg ikke har kørt bil på offentlig vej siden 2006, hvor jeg i forbindelse med Operation Dagsværk skulle sætte plakater op på diverse uddannelsesinstitutioner for Radio ABC – og så en kort køretur på grusvej sidste sommer, men det tæller ikke rigtig. ’Hold på hat og brille’ tænkte jeg, da jeg sad bag rattet i den fine Alfa Romeo. Men både bil, medpassager og landevejen holdt til det. Jeg vil ikke udtale mig om min egen tilstand. Dog var jeg nær et hjerteanfald… Det blev efterfølgende sagt, at hvis jeg bare kunne slappe lidt mere af, så var der sådan set ikke så meget andet at påtale ved min kørsel. Noget siger mig, at jeg skal have en ordentlig røvfuld køretimer, inden jeg så meget som tænker på at anskaffe mig en bil en dag, men det bliver først aktuelt laaangt ude i fremtiden!

Ingen kommentarer: