- kan kræve sin stemme, og jeg blev heldigvis accepteret (og det uden at have aflagt sangprøve!). Jeg har været med i koret det sidste års tid, jeg har været med når der er blevet afholdt koncerter og jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt de andre. Vi er en kæmpe flok på nogen og 50 mand, gennemsnitsalderen er høj (men jeg hjælper dog med at få den bragt ned (det bilder jeg mig i hvert fald ind)) og så hersker der kærlige drillerier mellem de forskellige stemmer - især tenorene og basserne ynder at drille hinanden. Jeg nyder hver eneste gang vi mødes for at øve ca. en gang hver uge oppe på skolen - den selv samme skole hvor jeg gik i 8. og 9. klasse og den tid er jeg lidt ambivalent omkring. Meget er lavet om på skolen siden jeg havde min skolegang der, men det er stadig lidt mærkeligt at være tilbage igen.
Sidst jeg var af sted til sang mente vores korleder, at vi så småt skulle påbegynde at øve os på julesangene til vores julekoncerter. Julesange?! Det klingede ikke rigtig i mine ører. Der har ikke engang været holdt efterårsferie, butikkerne er endnu ikke gået i gang med at finde juletingeltanglet frem (men det skal selvfølgelig nok komme i sådan ca. uge 43), og så vidt jeg kan fornemme, så har September endnu ikke fattet at Efteråret er på vej. Solen skinner, det er ganske lunt (nogle vil sige varmt) og så vil korlederen at vi skal synge julesange?! Burde jeg så allerede nu begynde at ønske Glædelig jul?
- men når man står der, et par dage før juleaften, og synger julesalmer i en fyldt kirke, så værdsætter man at man har øvet sig. Det er noget ganske særligt at være med til, at skabe julestemning, for det udtryk som ses i de mange øjne rettet mod en vidner om, at de mange - og tidlige - øveaftner var det hele værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar