torsdag den 18. september 2014

Æggekage - på en ny måde.


Jeg lod mig inspirerer af en opskrift på gammeldaws æggekage i dag da jeg skulle lave aftensmad. Opskriften fandt jeg i et blad med diverse kreative ideer. Opskriften var det eneste der fangede mig. Der blev handlet ind på vej hjem fra arbejde, og så gik jeg ellers i gang. Jeg ændrede lidt på det (jeg valgte at bruge bacon i stedet for stegt flæsk), men de ovnbagte tomater med et stænk olivenolie var jeg ret begejstret for. Æggemassen lavede jeg sådan lidt på slump (hvor svært kan det være?) med lidt bagepulver og purløg i foruden æg, mælk og lidt mel. Da tomaterne havde stået i ovnen i ca. en halv time, hældte jeg æggemassen over dem, og bagte hele herligheden i 15 minutter. Jeg endte ud med et udmærket aftensmåltid, men når man laver mad til een så er der altid en hel del tilovers. Jeg ved godt hvad jeg skal have at spise i morgen aften.

Ingen kommentarer: