Tirsdags Klumme

2010 december 11.,

Leg er ikke hvad det har været. Da jeg var barn legede jeg tit bondegård sammen med min storebror. Vi brugte gulvet i køkkenet til, at indrette gården. Der var traktorer og andre landbrugsmaskiner samt forskellige dyr. Når vi havde kørt række op og række ned ad køkkengulvet med mejetærskeren, lå der små halmballer med perfekt afstand. Vi brugte gulvets mønster til, at lave snorlige rækker med halmballer. Så kørte vi række op og række ned ad køkkengulvet for at indsamle halmballerne. Ofte måtte vi køre tilbage til laden for at tømme vognen for halmballer, og så af sted igen. Præcis som en rigtig landmand ville gøre. Vi arbejdede på miniature bondegården i sammen stil, som vores far gjorde. Vi legede vist også, at vi sov til middag, for det gjorde vores far. 

Min far arbejder stadig som landmand. Køkkengulvet er det samme, så vi kunne med lethed skabe snorlige rækker af halmballer den dag i dag. Men det gør vi ikke. Vi har ikke leget med bondegård i rigtig mange år. Glæden ved barndomslegen er dog blevet genskabt online. I stedet for at kravle rundt på køkkengulvet, klares høstarbejdet med et enkelt klik på computeren. Jeg sår, høster, pløjer og skaber madvarer i en virtuel verden, men ideen er den samme. Jeg har dyr, kostald, traktorer, mejetærsker og halmballer. Modsat den virkelige verden, så skal jeg ikke vente i flere måneder før jeg kan høste. Det kan jeg hver dag eller sågar hver anden time hvis jeg vil. Med computeren som min legekammerat kan jeg få flere timer til at gå med at lege bondegård.

Jeg er ikke et barn længere. Jeg er en fuldvoksen kvinde, men legen i det virtuelle univers online hjælper mig med, at fordrive tiden. Jeg kan tumle ud af sengen, tænde for min pc og så ellers sidde en hel dag iført pyjamas foran computeren og høste, pløje, så. Jeg ser ingen mennesker. Jeg leger bondegård med mig selv. Sådan leger man i dag. Alene, ensomt, med sig selv. Samvær og fælles leg er en mangelvare. Et barn har et helt legetøjskatalog hjemme i stuen, men er der en computer, et tv, en spillekonsol eller Disney channel, ja så kan barnet have nok så meget legetøj. Det er meget lettere at lege med sig selv, for man har jo en legekammerat i computeren eller spillekonsolen eller på tv-skærmen. Vores børn bliver nogle fantasiforladte væsner, som kun kan finde ud af, at klikke på musen i ny og næ. Når de bliver større, og når en passende alder, hvor de forlader mors hotel med døgnservice, og flytter for dem selv, klikker de blot løs for at få klaret hverdagens gøremål. Til den tid vil dagligdagsindkøb kunne klares på nettet, blive leveret til døren, så ungen behøver ikke engang bevæge sig ned i Rema efter mad. Det kan klares med et klik.

I en verden hvor leg ikke møder anden modstand end ens egen; I en verden hvor den enkelte bliver mere og mere isoleret; i en fantasiløs verden kan menneskene ikke indgå i et fællesskab. Det bliver et gråt, regnfuldt og leverpostejskedeligt samfund vi kommer til at leve i. Vi bliver til små, fede zombier som menneskene i Pixar animationsfilmen ’Wall-E’. så længe vi får mad og drikke og bliver underholdt, så slår vi hjernen fra. Nogle gange ville jeg ønske, at vi alle kunne kravle rundt på et mønstret køkkengulv og lægge små halmballer på snorlige rækker. Nogen gange ville jeg ønske at landet ville blive ramt af en omfattende strømafbrydelse, så vi var nødsaget til, at finde brætspil frem, puslespil og god, gammeldags hygge.