Tirsdags Klumme

2010 december 13.,

Jeg har besluttet mig for at gemme mig i den litterære verden i dag. Jeg forsvinder ind bogen, når jeg læser, og så glemmer jeg alt omkring mig. Jeg glemmer pengeproblemer, mit tomme køleskab, kulden, sulten og dagens udfordringer. Jeg ophører helt og aldeles med, at eksisterer i denne verden når ordene på siderne opsluger mig og sender mig til en anden dimension. 

I dag er en perfekt dag at gemme sig. når jeg kun skal forholde mig til historien, grine eller græde med hovedpersonen, være forarget, spændt, nysgerrig, ja så er det en hel del lettere at komme i gennem dagen.

Udenfor buldre verdenen forbi, solen står op og går ned igen, stjernerne tændes og slukkes, og på et eller andet tidspunkt er verdenen stille.

Jeg har ikke tålmodighed til at vente på at verdenen bliver stille. Jeg har brug for stilhed nu. Jeg skal have et skjulested hvor hverken TV2 News eller CNN kan påvirke daglig dagen. Jeg har brug for et sted, hvor den globale verden ophører, og hvor man ikke får sin morgenkaffe galt i halsen pga. en frygtelig, modbydelig forbrydelse - begået i Amsterdam. Jeg har brug for et sted hvor der ikke står ord som ’terror’, ’krig’, ’islamister’, ’død og ødelæggelse’. Jeg kunne godt tænke mig, at der fandtes et sted, hvor den globale verden ikke kunne hentes ind i stuen ved et enkelt klik. Det ville være rart, hvis verdenen ophørte med at eksistere når man slukkede for fjernsynet eller computeren. Hvis vi ikke ser det og følger med i det, så sker det måske slet ikke?!

Men jeg ved jo udmærket godt, at selvom jeg slukker for tv’et eller vælger facebook frem for Jyllands Postens netavis, så går verdenen videre, og næste gang jeg tænder for Nyhederne ved jeg, at der er sket nye ting rundt omkring i verdenen mens jeg sov. Jeg er et produkt af en højteknologisk verden hvor nyhedsopdateringerne vælter ind i stuen fra morgen til aften. Alt kan gøres op i nyheder. Men hvorfor? Kan vi virkelig ikke klare os uden? Skal vi bombarderes med nyheder 24/7 år ud og år ind? Hvad skal vi i det hele taget med døgnnyhedskiosker? Intet. Absolut intet. Ethvert nyhedsapparat burde have et filter, som forbrugeren kunne tage på for at få filteret de mindre vigtige nyheder fra de nationale, lokale nyheder. Et sådant filter medfulgte ikke det nye tv-apparat, så for hver eneste gang jeg tænder for kassen, så brækker tv’et sig i store plamager ud over stuegulvet, og brækklatterne bliver liggende, indtil jeg har besluttet mig for, om jeg vil bearbejde det eller ej.

I dag gider jeg ikke beskæftige mig med flimmerkassens mavekatar. I dag har jeg brug for at forsvinde for en stund, begrave mig i fortællings bogstaver og bare glemme alt andet. Da jeg netop vælger at hive en side ud af kalenderen i dag så betyder det jo ikke, at jeg bliver et tilbagestående menneske, som hvis jeg havde sovet i 100 år som Tornerose, og vågner op til en forandret verden. Opvasken, posten eller brækklatterne løber jo ikke sin vej af den grund. De venter troligt på, at jeg melder mig ind i samfundet igen. Og sådan venter verdenens nyheder også. De er tilgængelige døgnet rundt og bliver løbende opdateret. Det vil selvfølgelig være mindre heldigt hvis jorden gik under og der ingen nyheder var overhovedet! Men sender du mig ikke lige en sms hvis det sker?