tirsdag den 10. februar 2015

Tirsdags Klumme



2010 december 19.,

Det er meget snart jul, men det er du vel ikke i tvivl om. Der er noget helt specielt ved jul. Og her taler jeg ikke om julegaver, Jesusbarnet eller andestegen og alt det andet juleri. Nej, det specielle ved julen er en følelse som rammer mig hvert år. Hver eneste jul tænker jeg på dem, som ikke længere er i blandt os. Og jeg tænker på dem som jeg har kær, men som jeg ikke ser. Jeg tænker på hvordan mine familiemedlemmer vil opleve julen i år, og hvad julen betyder for dem. Og hvert år rammes jeg af en skyldfølelse over, at jeg ikke har fået mig taget sammen til at sende julekort. Godt nok er breve med frimærker på og en personlig hilsen indeni blevet en sjældenhed i dagens Danmark, men posten skal da også mærke det er jul i år - men altså ikke pga. mig. Desværre.

Til næste år vil jeg sende julekort. Det skal jeg altså. Også til dem, som jeg engang skrev julekort til. Ellers får jeg bare endnu mere skyldfølelser til næste år, og det er ikke rart at have op til jul. Julen er hjerternes fest, som man siger, og for mig betyder det samvær med familien. Jeg skal da også fejre juleaften sammen med et par familiemedlemmer, men altså ikke med hele familien. Sådan er det i min familie. Vi er spredt for alle vinde.

Julen er bestemt ikke hvad den har været. Engang var vi samlet for at fejre juleaften. Men sådan er det ikke mere. Vi bliver færre og færre for hver juleaften. Nogle er faldet fra, andre har fået nye familier. Det er ikke let at stille alle tilfreds.

Det underlige er, at jo ældre man bliver, jo mindre magisk er julen. Den barnlige glæde og forventning aftager jo ældre man bliver, og julens budskab drukner i alt for meget mad, sprut og gavepapir. Julen er tiden hvor folk bliver stressede, køber alt for dyre gaver, får rod i økonomien og når så endelig juleaften oprinder, ja så er glæden ved at gi helt forsvundet. Det undre mig altid hvorfor folk stresser rundt, handler ind til flere måneders forbrug og mest af alt hvorfor folk glemmer hvad jule i bund og grund handler om.

Hvad er meningen med at gi store og dyre gaver, når de fleste i dagens Danmark blot går ud og køber de ting, som de lige synes de står og mangler. For det gør folk. Man ønsker sig ikke længere noget særligt til jul, for man har selv købt det sidste nye indenfor telefoni, fjernsyn og it. Man har luft i økonomien til, at købe andet end mad og andre nødvendige husholdningsting. Derfor han man enten virkelig svært ved, at skrive en ønskeseddel til jul, eller også køber giveren en anderledes gave i form af oplevelser og kultur. Tænk, hvis man holdt juleaften helt uden gaver, men i stedet nød hyggen med familien og brugte et par minutter på, at tænke over julens budskab. For de helt små ville det nok være svært at undvære gaverne, men for de voksne ville det give et helt anderledes syn på julen. Det er jeg faktisk sikker på.

I bund og grund kunne det være interessant at finde ud af hvor mange der holder jul for at fejre Jesusbarnet. Hvor mange danskere går i kirke, udover den ene gang til jul? Og vigtigst af alt lærer børnene hvorfor vi fejre jul? Ved børnene at Jesus blev født i Betlehem julenat? Ved de overhovedet hvem Jesus er, når tv-julekalenderen handler om nisser med spræl i? Jeg tror det næppe. Det er ikke mange, i min familie, som fejrer jul pga. budskabet. I størstedelen af min familie fejre man jul som alle andre, og man er nok mere optaget af assernes fest end kristendommens frelser.

Ingen kommentarer: